Sum 41 er på vej for at fejre årsdagen for 'Does This Look Infected?'
Deryck Whibley havde ingen planer om at fejre 15-årsdagen for Does This Look Infected?
Helt ærligt, siger han, vidste jeg ikke engang, at det var jubilæet. Jeg er ikke rigtig opmærksom på den slags. Og det føles bare som om det ikke var så længe siden.
Han og de andre fire medlemmer af Sum 41 var mere fokuserede på at få ny musik sammen til deres første udgivelse, siden 13 Voices kom på gaden i slutningen af 2016, da fansene begyndte at spørge om udsigterne til en jubilæumsturné, siger han.
SUM 41
Med: Seaway, Super Whatevr
Hvornår: 18.00 18. marts
Hvor: Concord Music Hall, 2047 N. Milwaukee
Billetter: $20 - $201,50
Info: ticketfly.com
Så vi tænkte: 'Okay, lad os gå ud og køre en kort løbetur.'
Ser dette inficeret ud? var bandets andet album efter platingennembruddet for All Killer No Filler, som ikke, som det viser sig, vurderede en jubilæumsturné.
Men hvem ved?, siger Whibley. Måske en dag. Jeg ved godt, at årsdagen for den rekord også er 25-årsdagen for Sum 41, så det er muligt. Det er om et par år.
Sangeren, guitaristen og den primære sangskriver deler sine tanker om verdens tilstand, ny musik og meget mere.
Q: Hvad får dette album til at stige til niveauet for at gå ud og fejre det på denne måde?
TIL: Jeg ved det ikke, for at være ærlig. Som jeg sagde, det er noget, som fansene bad os om at gøre.
Q: Hvad kan du huske fra skrivningen og indspilningen af det album?
TIL: Det var virkelig hurtigt. Vi udgav fire plader på fire år. Vi var på turné på All Killer. Hele vores mål var bare at være ude på vejen. Og vi blev presset af pladeselskabet og ledelsen, alle de mennesker omkring os, at vi var nødt til at udgive ny musik for at blive på turné. Hvilket jeg indser, når vi ser tilbage på det, behøvede vi ikke rigtigt. Vi kunne have taget jorden rundt en anden gang på det samme album. Men det vidste jeg ikke på det tidspunkt. Vi følte bare det pres fra Kan du gå i studiet? og jeg sagde: Ja, hvorfor ikke?
Så vi kom af vejen. Jeg skrev sange i omkring seks uger. Vi gik i studiet i seks uger, og så var det det. Det blev gjort. Vi var ude på vejen. Vi var faktisk ved at afslutte det, mens vi var på vejen, fordi vi allerede havde turen. Vi tog over til England, lavede Reading og Leeds, så var vi tilbage i studiet i Storbritannien i en uge og gjorde det færdigt.
Q: Du talte om, at pladeselskabet pressede dig til at få ny musik ud. Følte du også et pres for at matche succesen med All Killer No Filler?
TIL: Nej ikke rigtigt. Det var ikke din typiske form for pres. De pressede os til at sætte noget ud. Men det kunne have været hvad som helst. De lod os altid gøre det, vi gerne ville gøre kreativt, og de stod altid bag alt, hvad vi ville gøre.
Da jeg begyndte at skrive sange til Does This Look Infected?, var de drastisk anderledes end All Killer, selvom der kun var et års mellemrum. Jeg mener, den første single, Still Waiting, sammenlignet med singlen, In Too Deep? De var to forskellige bands. Men det sagde de ikke noget om. De sagde: Godt, lad os slå det ud. Og det gjorde rigtig godt for os. Så det gjorde ikke noget. Men der var alle disse mennesker, der sagde: Hvornår kan du komme tilbage i studiet? Og det skete igen på det næste album, Chuck.
Vi kom af vejen, jeg begyndte at skrive, og vi udgav et album næste år.
Q: Lyrisk, ser dette inficeret ud? er et tungere album end det første. Det er klart, at 9/11 var sket mellem disse to rekorder. Spillede det en faktor for, hvor dit hoved var?
TIL: Absolut. Jeg havde været rundt om i verden, 9/11 skete. Selvom det kun var et år senere, følte jeg, at jeg havde været så meget igennem det år, at jeg havde mere at sige.
Still Waiting handlede om George W. Bush og at rejse ind i Irak, og hvilken katastrofe det ville blive. Det var en anti-krig, anti-Bush sang. Men jeg havde ikke den bedste besked. Jeg følte, at jeg var så tydelig. Det er den slags unge naive ting og sandsynligvis underbevidst usikkerhed, følelse Åh, det er så indlysende. Jeg var næsten flov og tænkte: Alle vil vide, hvad jeg taler om.
Men det var der selvfølgelig ingen, der gjorde. Og jeg forklarede det ikke. Jeg talte ikke om det i interviews.
Q: Du nævnte George W. Bush og Irak med hensyn til Still Waiting. Føles det som omkvædet – Venter jeg stadig på, at denne verden holder op med at hade? – kan være lige så relevant i dag, som det var dengang?
TIL: Absolut. Det har jeg endda sagt, når vi starter den sang. Det føles som om det er mere relevant end nogensinde.
Q: Var du nødt til at genlære nogen sange til denne tour?
TIL: Vi spiller allerede nogle af disse sange. Der er kun en håndfuld sange, som vi skal lære som band. Men jeg mener, de er ikke så svære sange. Det eneste jeg skal huske er et par tekster. Jeg er nødt til at gå tilbage og sige, hvad sang jeg i den sang? Hvad angår akkorder, kan jeg sikkert vælge en hvilken som helst Sum 41-sang og komme igennem den uden at skulle gå tilbage og lytte til den.
Q: Hvordan synes du, det bliver holdt som et album?
TIL: Jeg har altid, altid hadet den måde, dette album lyder på. Jeg hadede det i studiet, og det generer mig stadig. Den demo, jeg selv lavede derhjemme, lød bedre end det endelige mix. Og det er ikke nødvendigvis nogens skyld. Jeg tror ikke, jeg vidste nok om, hvordan jeg skulle forklare, hvad jeg ville have til mixeren.
Måske vil jeg remixe det en dag. Numrene i sig selv lyder ikke dårlige. De er optaget godt. Det er bare, at jeg selv og vores manager-producer ikke vidste, hvordan de skulle forklare mixeren, hvad de skulle gøre. Og han forstod det ikke helt.
Q: Du kan lave en 20-års jubilæumsblanding.
TIL: Jeg ville elske at. Det gør jeg nok en dag. Jeg ville ikke lave noget om. Det hele er der. Det skal bare blandes rigtigt.
Q: Hvilken del af at være i et band foretrækker du, at spille live eller lave plader?
TIL: Spiller langt live.
Ed Masley, USA TODAY Network
Kunhavigi: