Hvorfor denne pro-life konservative stemmer på Joe Biden

Melek Ozcelik

Det er forkert at tage uskyldigt liv. Men andre ting er også umoralske. Donald Trump er et dagligt, endda hver time, angreb på selve ideen om moral. Hans indflydelse er som svovlsyre på vores borgerlige bånd.



Den demokratiske præsidentkandidat Joe Biden taler under den fjerde dag af det demokratiske nationale konvent.

Den demokratiske præsidentkandidat Joe Biden taler under den fjerde dag af det demokratiske nationale konvent.



Andrew Harnik/AP-billeder

Siden jeg offentligt annoncerede, at jeg vil stemme på Joe Biden i november, har jeg modtaget et par meddelelser fra forundrede læsere. Hvordan kan du, en formodet pro-life kvinde, støtte en, der tror på at dræbe babyer?

Jeg vil forsøge at svare af hensyn til dem, der ligesom jeg finder sig fremmedgjort fra det republikanske parti på trods af nogle politiske aftaler med Trump-administrationen.

Jeg har været pro-life hele mit voksne liv. Jeg har ikke ændret mig. Jeg fortsætter med at finde udøvelse af abort afskyelig og vil blive ved med at forsøge at overtale andre. Selvom jeg foretrækker at stemme på en person, der opretholder retten til liv, har jeg aldrig troet, at valg af præsidenter, der er enige med mig, vil føre til dramatiske ændringer i abortloven, og loven i sig selv er heller ikke den eneste måde at modvirke abort på. Antallet af aborter har været støt faldende siden 1981. Det faldt under republikanske præsidentskaber og under demokratiske præsidentskaber, og ligger nu under raten i 1973, hvor Roe v. Wade blev besluttet, og da abort var ulovlig i 44 stater.



Det er forkert at tage uskyldigt liv. Men andre ting er også umoralske. Det er også forkert at snyde folk, at nedværdige og dæmonisere, at opfordre til vold, at mobbe, og mens vi er i gang, at stjæle, at aflægge falsk vidnesbyrd, at begå utroskab og at begære.

Dybdegående politisk dækning, sportsanalyse, underholdningsanmeldelser og kulturkommentarer.

Donald Trump er et dagligt, endda hver time, angreb på selve ideen om moral, selvom han udsletter sandheden. Hans indflydelse er som svovlsyre på vores borgerlige bånd. Hans grusomhed er smitsom. Kan du huske, hvordan han hånede en handicappet journalist i 2016? Hans forsvarere benægtede enten de åbenlyse fakta eller insisterede på, at selvom Trump selv kunne være politisk ukorrekt, ville hans tilhængere ikke blive påvirket af det aspekt af hans karakter.



Ak, det er de. Overvej det utroligt bevægende øjeblik under den demokratiske nationale konvent, da den unge Braydon Harrington, der kæmper med stammen, introducerede Joe Biden. Den aften tweetede en atlantisk redaktør med samme lidelse: Dette er, hvad stammere står over for hver dag. Jeg er i ærefrygt over Braydons mod og beslutsomhed. Det fik Austin Ruse, forfatter til The Catholic Case for Trump, til at tweete som svar: W-w-w-w-w-w-what?

Det er ikke kun et spørgsmål om stil. På Donald Trumps ordre blev tusindvis af børn, herunder hundredvis under 4 år, tvangsadskilt fra deres forældre ved grænsen. Pro-livers er ømme om de mest sårbare medlemmer af samfundet. Så billeder som dette må røre noget. At adskille børn fra deres forældre er en barbarisk handling. I de sidste tre og et halvt års forargelses knuste er det blevet opslugt, men rædselen over, hvad der blev gjort i vores navn, bør aldrig glemmes.

Alt dette er bekendt for Trump-tilhængere, men de vil stemme på ham, fordi de mener, at venstrefløjen er langt værre.



Rep. Matt Gaetz, R-Florida, karakteristisk subtil, hævdede på RNC, at Biden og demokraterne vil afvæbne dig, tømme fængslerne, låse dig inde i dit hjem og invitere MS-13 til at bo ved siden af. Og det defunderede politi er ikke på vej.

Sjovt, men jeg kunne have svoret, at det demokratiske parti nominerede Joe Biden i sidste uge, ikke Alexandria Ocasio-Cortez.

Se, der er ekstremister på venstrefløjen, og det demokratiske parti har en svaghed ved ikke at kalde dem ud. Demokrater gør sandheden og sig selv ingen tjenester ved at forsøge at sløre for plyndring, brandstiftelse og hærværk, der har varet ved i Portland, Chicago og andre byer hele sommeren.

Men det er uærligt og ærligt talt lidt hysterisk at forsøge at hænge enhver venstrefløjs synd om Joe Bidens hals. Han er ikke radikal, og partiet, der nominerede ham, viste, at dets centrumkerne var stærkere end dets ekstremistiske fløj.

I kølvandet på fornyet vold efter endnu et forfærdeligt politiskyderi, denne gang i Kenosha, Wisconsin, udsendte Biden en human erklæring, der udtrykte dyb sympati for Jacob Blake og hans familie, forargelse over det, der skete, og også fordømmelse af volden, idet han sagde: Brændende samfund er ikke protest, det er unødvendig vold. ... Det er forkert. Biden slog den helt rigtige tone an.

Argumentet om, at venstrefløjen er værre, overbeviser mig ikke. Hvor mærkeligt det end er at skrive disse ord efter mere end 30 år som konservativ klummeskribent, må jeg sige, at når man sammenligner de to store partiers tilstand i dag, er republikanerne mere skræmmende.

Det er det republikanske parti, der har officielt blive en personlighedskult, der erklærer, at den ikke vil vedtage en platform, men blot vil følge, hvad Trump dikterer. Og det er det republikanske parti, der nu åbner sine arme for tilhængere af en sindssyg og farlig ny kult kaldet QAnon. FBI har udpeget QAnon til en indenlandsk terrortrussel, men minoritetsleder Kevin McCarthy har forpligtet sig til at give udvalgsopgaver til Marjorie Taylor Greene, hvis hun skulle blive valgt i november.

Der er forrådnelse, hvor det republikanske partis essens burde være, og at udpege pro-life dommere kan ikke maskere stanken. Så denne konservative stemmer på demokraterne. Vil GOP reformeres? Det håber jeg. Men min prioritet er ikke at forsøge at helbrede det republikanske parti. Det forsøger at helbrede landet.

Mona Charen er senior fellow ved Ethics and Public Policy Center.

Følg hende på Twitter @monacharenEPPC

Send breve til letters@suntimes.com

Kunhavigi: