Som kristen fejrer jeg påske. Men som sort mand står jeg som en amerikansk udstødt
Selv midt i min klare vision denne påskesøndag af en forslået og voldsramt Kristus, hængende på et blodigt kors på Golgata, ser jeg tydeligt, stirrer tilbage, både amerikansk og kristent hykleri.
På denne opstandelsessøndag sover George Floyd.
Hans sidste gisp og uforløste bønner om barmhjertighed og luft til at indånde cykler på gentagelse i HD, mens verden ser på Amerika for retten. Amerika, hvor retfærdigheden flygter fra hav til skinnende hav - for sorte mennesker som mig, der går til grunde under undertrykkerens ubønhørlige knæ.
Amerika, hvor 400 år siden afrikanerne først ankom lænket på hendes majestætiske smaragdstrande, er negeren stadig ikke fri. Og jeg kan ikke trække vejret.
Dybdegående politisk dækning, sportsanalyse, underholdningsanmeldelser og kulturkommentarer.
Selv i påsken er jeg forpint. Jeg kæmper med min kristne tro, der sikrer mig, at jeg er fri.
Undtagen hvordan kan jeg føle mig fri, når jeg ikke kan trække vejret?
Jeg er splittet mellem kærlighed og had. Engageret i en kvælende intern krig for at forene den drøm, der er Amerika, og det bitre mareridt, der alt for ofte dikterer skæbnen for Black, lever i det Amerika, der engang gjorde os til slaver, flåede os, voldtog os og stadig dræber os, mens hun dækkede sig i rødt, hvidt og blåt demokrati.
Bortset fra den amerikanske mytologi er der stadig ingen retfærdighed - kun os.
Midt i min alvorlige refleksion over Kristi sidste ord er jeg hjemsøgt af George Floyds sidste gisp og bønner, som faldt for døve ører, da hans sorte krop endelig - efter 9 minutter og 29 pinefulde sekunder - gik stille slapt, gled ind i den evige søvn.
Og jeg kan ikke trække vejret.
Selv midt i min klare vision denne påskesøndag af en forslået og voldsramt Kristus, hængende på et blodigt kors på Golgata, ser jeg tydeligt, stirrer tilbage, både amerikansk og kristent hykleri.
Jeg svømmer opstrøms i et giftigt hav af løgne, der står i sidestilling med bibelske og forfatningsmæssige idealer og sandheder, som hævder, at alle mennesker er skabt lige og af deres Skaber udstyret med visse umistelige rettigheder, at blandt disse er liv, frihed og jagten på Lykke. Bortset fra dem med melanin og ble.
Dette er Amerikas oprindelige ondskab.
Et Amerika, der ser mere menneskelighed i hunde og katte end i menneskelige sjæle med sorte kroppe, og som sygner hen i en nation, der stadig efter århundreder står stærkt splittet i problemet med farvelinjen.
Et Amerika, hvor hvis en sort mand knæler i tavs protest mod denne nations lumske løgn om frihed og retfærdighed for alle, bliver han udskældt og kastreret. Et Amerika, hvor retfærdighed stadig ikke er farveblind. Og min sorte hud er hadet.
Et Amerika, hvor sorte folk ikke kan knæle i fredelige borgerlige protester. Men Amerika kan knæle for os.
Kvæl os. Tortur os. Gør os livløse, mens vi stirrer ind i en linse, der tillader verden at se sit hadefulde, uangrende hjerte og sjæl, der arrogant trodser Guds og menneskehedens love, mens hun håner os med bandeord.
Et Amerika, der nu søger at rejse barrierer for at stemme. Det gør afføring og urinerer på U.S. Capitol med råb om at stoppe stjælen. Med modbydelige trusler om at dræbe.
Et gudfrygtigt Amerika, der søger at tage os tilbage til dengang Jim Crow var konge, og sorte kroppe dinglede som sydstatsfrugter fra poppeltræer. Når lynchninger efter søndagsgudstjenesten glædede gode kristne folk, der stillede op til billeder, mens sorte kroppe svingede i den sydlige brise, og det var lige så amerikansk som picnickurve og nipper til sydstatens søde te.
jeg kan ikke trække vejret...
Som kristen fejrer jeg påsken som arving og søn, adopteret ind i riget gennem Jesu Kristi død, begravelse og opstandelse. Men som sort mand står jeg som en amerikansk udstødt, en højst hadet demokratisøn, uden de rettigheder, frihed og retfærdighed, der er garanteret for dem, der ikke er mere amerikanske end George Floyd og mig.
I Kristus ved jeg, at jeg er fri. Men i Amerika kan jeg stadig ikke trække vejret.
Send breve til letters@suntimes.com
Kunhavigi: