Før Colin Kaepernick tog NBAs Mahmoud Abdul-Rauf stilling til hymnen
Med NFL preseason i gang har snakken om den kommende fodboldsæson fokuseret på politik lige så meget som på selve sporten.
Den tidligere San Francisco 49ers quarterback Colin Kaepernick fik bred opmærksomhed i 2016, da han valgte at knæle i tavshed, i stedet for at stå, under nationalsangen som en protest mod racemæssig uretfærdighed i Amerika.
Nogle har beskyldt ham for at være upatriotisk og utaknemmelig for amerikanske soldaters tjeneste og argumenteret for, at millionæratleter burde holde sig ude af politik.
Tilhængere har klappet ham for hans tapperhed, der henleder opmærksomheden på institutionaliseret racisme. Efter den sæson fravalgte Kaepernick sin kontrakt med 49ers. Han har været fri agent siden da og har ikke spillet.
Det er ikke første gang, en professionel atlet udløste kontroverser ved at nægte at stå for hymnen.
I NBA-sæsonen 1995-1996 henledte Mahmoud Abdul-Rauf, dengang hos Denver Nuggets, opmærksomhed for en lignende protest. Når spillere og fans stod for hymnen, sad han nogle gange. Andre gange stod han men med ryggen mod flaget. Abdul-Rauf, en afroamerikansk muslim, hævdede, at flaget repræsenterede en lang historie med diskrimination og had.
Jeg husker godt striden. I vinteren 1996 startede jeg mit første job uden for college som lavbudget tv-producent for Council of Islamic Organisations of Greater Chicago, som havde til huse i Downtown Islamic Center.
Inden for få dage blev jeg – rådets første fuldtidsansat og kontorchef – bombarderet med opkald fra journalister, der ønskede en udtalelse om Abdul-Raufs protester.
Mit mangfoldige muslimske samfund i Chicago og i hele landet var splittet. Nogle roste Abdul-Rauf og sammenlignede hans handlinger med Muhammad Alis nægtelse af at blive trukket ind i Vietnamkrigen.
Andre kritiserede hans tilgang og sagde, at det ville vende folk imod ham, hans holdning og muslimer, efterhånden som islamofobi steg efter den første World Trade Center-bombe i 1993.
Som tiden gik, besluttede Abdul-Rauf at stå for hymnen, men sænkede hovedet og løftede hænderne i bøn. Han blev idømt en bøde af NBA, og kritikere foreslog, at han havde opgivet sin politik, mens tilhængere mente, at han søgte en mere produktiv måde at gøre sin pointe på.
På trods af at Abdul-Rauf spillede godt og førte ligaen i frikastprocent, byttede Nuggets ham efter sæsonen. Hans NBA-karriere slog til, og han spillede for ligaer i Italien, Japan, Saudi-Arabien og Tyrkiet.
Abdul-Rauf bor nu i Atlanta og er medkaptajn for Three Headed Monsters, et hold i BIG3, en 3-mod-3 basketball-liga, hvis spillere stort set er tidligere NBA-stjerner.
På grund af opmærksomheden på Kaepernicks protester, får Abdul-Rauf ny berømmelse. Men nu ser det ud til, at det større muslimske samfund næsten er forenet i sin støtte til Abdul-Rauf, som er blevet inviteret til at tale på islamiske centre over hele landet, herunder optrædener tidligere på året i Chicago og i Willowbrook.
Hvorfor ændringen? Mange fejrer valgets integritet. Ligesom Ali opgav Abdul-Rauf sin lukrative karriere i stedet for at opgive sin overbevisning.
Der er også noget dybere med amerikansk patriotisme. Muslimer, uanset om de kommer fra indfødte eller indvandrerbaggrunde, udfordres så ofte om vores loyalitet, at det ser ud til, at der er mange, som vi aldrig vil tilfredsstille.
Der er dem, der aldrig vil acceptere os og vil afvise vores kærlighed til vores byer og land. Så i mange muslimers bevidsthed frigør det os til at tage tornede politiske holdninger, der fokuserer på at forbedre vores byer og land.
Så i sidste ende kan muslimer se Abdul-Raufs (og Kaepernicks) valg som en erklæring om kærlighed til Amerika. Hvis der ikke var nogen kærlighed, ville der ikke være behov for at protestere, bare snup din løn og gå.
Derfor ser jeg protesterne som udtalelser om kærlighed - ikke had - til Amerika og hvad det kan være.
Omer M. Mozaffar er muslimsk præst ved Loyola University Chicago.
Kunhavigi: