Kylie Minogue tager cowboystøvler på til en country-cd
Kylie Minogue, Golden (BMG)
Det skulle ske til sidst. Lad dig ikke engang foregive at være overrasket: Kylie Minogue, popgudinden fra Australien, er rejst land. Hej, hvis Justin Timberlake og Steven Tyler kan gøre det, hvorfor så ikke kvinden bag Locomotion?
Minogue har ikke helt droppet sine pop-dance-rødder på Golden, hendes 14. studiealbum, men det har fået en tydelig twang. Ikke for meget, ikke for lidt. Country-hards vil måske protestere, men resten af os vil samtidig kaste armene i vejret, mens de danser.
Golden dukkede op efter Minogues første tur til Nashville, Tennessee, sidste år. Det må have gjort en stor indflydelse: Hovedsinglen Dancing er positivt Dolly Parton-agtig, og Minogue fortsætter med at synge om rodeo, drikke-for-meget kammerater og endda en muskelbil (Shelby '68).
Minogue har en finger med i at skrive hver sang og lænede sig op af to sangskrivere, der deler hendes grænseoverskridende – Steve McEwan, der har skrevet for James Arthur og Kenny Chesney, og Amy Wadge, der har arbejdet med Ed Sheeran og James Blunt.
Teksterne passer til en kvinde, der fylder 50 i år - fortrydelse, dårlig kærlighed, håb og længsel. Hun håber, at hun ikke laver de samme fejl i Stop Me from Falling og forsøger at komme videre i Radio On, hvor jeg ruller vinduerne ned, og jeg bare fader dig ud. Der er en snert af dødelighed på Dancing, når Minogue, en kræftoverlever, synger om, da det sidste gardin falder, og konkluderer: When I go out/ I wanna go dancing.
Med venlig hilsen har mere end et strejf af Taylor Swift, mens violiner og banjos fylder A Lifetime to Repair - troede du nogensinde, at du ville høre disse instrumenter på en Kylie Minogue-plade? Regnende glitter er, hvad der sker, når fingerplukning og diskotek kolliderer; der er virkelig ingen måde, det burde virke, men det gør det.
Den eneste gang, Minogue skulle have tøjlet det, var, da hun pynter på titelnummeret med temasangen fra The Good, the Bad and the Ugly. Vi har det - du er landet nu.
Nå, ikke altid. Live a Little and Sincerely Yours er rene popmelodier, der sagtens kunne have optrådt på Minogues andre albums. Og hendes eneste duet - med den engelske sanger Jack Savoretti på Music's Too Sad Without You, som lukker albummet - er smuk, men et mærkeligt valg. Ingen fra Nashville var ledig?
Alligevel kan der ikke benægtes Minogues overordnede dygtighed, som sædvanligt. Hun har fortjent retten til at boltre sig i alt, hvad hun vil, og hun gør det meget godt her. Vi mangler bare at finde en måde at få glitter ud af vores cowboystøvler.
MARK KENNEDY, Associated Press Entertainment Writer
Kunhavigi: